Beredskabsstyrelsen

, . - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V Æ Ø Å

G

Gasudvikling som følge af kemisk reaktion Dannelse af sundhedsfarlige gasser kan ske som følge af en kemisk reaktion mellem to stoffer. Hvis en sundhedsfarlig gas dannes som følge af kemisk reaktion, vil udslippet være mindre end et udslip fra en tank med en tilsvarende gas transporteret i fordråbet tilstand. Den mindste sikkerhedsafstand, der normalt angives for fordråbede sundhedsfarlige gasser, kan derfor reduceres fra 300 m til 100 m.

Genkondensering Genkondensering (impaktering) mindsker afdampning ved spild eller udslip af dybt kølede og fordråbede gasser med et kogepunkt på over ca. -40 °C. Genkondensering kan alene anvendes ved udslip fra væskefasen og udnytter, at dybt kølede og fordråbede gasser forbruger varme ved fordampning. Den herved opståede afkøling bevirker, at væsentlige mængder af udslippet bevares på væskeform. Der er således ikke tale om genkondensering i fysisk-kemisk forstand, idet den allerede afgivne gas ikke ændrer tilstandsform fra gas til væske.
Metoden kan ikke anbefales til gasser, som er klassificeret som "meget brandfarlig".

Genkondenseringstragt Tragt, hvor spidsen af den kegleformede del er forlænget til en slange. Materialet skal være kemikalieresistent og skal kunne tåle temperaturer ned til ca. -80 °C. Tragten anvendes til at opsamle og bremse en jetstråle fra et hul fx i en beholder.

GHS GHS (Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals). Den danske myndighed for mærkning af Kemiske stoffer og produkter er Miljøstyrelsen.

Giftig Generel betegnelse for et stof, som er giftigt i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Betegnelsen er ikke nødvendigvis angivet for stoffer, som alene har fået klassificeringen i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning.

Glottisødem Tilstand som giver alvorlige kvælningstilfælde på grund af opsvulmen af vævet omkring strubens stemmedannende del. Opsvulmen af vævet skyldes væskeansamling uden for cellerne i vævet.

Glukokortikoid Lægemiddel med samme virkning som binyrebarkhormon.

Gnistfrit værktøj Værktøj fremstillet af materiale, der ved brug ikke forårsager gnistdannelse.

Granulat Betegnelse for er fast stof, der fremstår i gryn- eller kornform.

Grænseværdi Udtrykker den maksimalt tilladte værdi for et stofs gennemsnitskoncentration i luften i løbet af en 8 timers arbejdsdag. Grænseværdien kan være suppleret med en angivelse af, at stoffet kan optages gennem hud. Grænseværdien kan endvidere være en loftværdi eller være tentativ. Selv om den tidsvægtede gennemsnitskoncentration ikke overstiger grænseværdien, må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter dog aldrig overskride 2 x grænseværdien.
Grænseværdien er fastsat af Arbejdstilsynet. Omregningen fra ppm til mg/m³ er ved 25 °C og afrundet.

, . - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V Æ Ø Å

Brug browserens "Tilbage"-knap for at komme tilbage til forrige side. Klik på den orange bjælke i toppen af siden for at komme tilbage til forsiden.

G
Gasudvikling som følge af kemisk reaktion	Dannelse af sundhedsfarlige gasser kan ske som følge af en kemisk reaktion mellem to stoffer. Hvis en sundhedsfarlig gas dannes som følge af kemisk reaktion, vil udslippet være mindre end et udslip fra en tank med en tilsvarende gas transporteret i fordråbet tilstand. Den mindste sikkerhedsafstand, der normalt angives for fordråbede sundhedsfarlige gasser, kan derfor reduceres fra 300 m til 100 m.
Genkondensering	Genkondensering (impaktering) mindsker afdampning ved spild eller udslip af dybt kølede og fordråbede gasser med et kogepunkt på over ca. -40 °C. Genkondensering kan alene anvendes ved udslip fra væskefasen og udnytter, at dybt kølede og fordråbede gasser forbruger varme ved fordampning. Den herved opståede afkøling bevirker, at væsentlige mængder af udslippet bevares på væskeform. Der er således ikke tale om genkondensering i fysisk-kemisk forstand, idet den allerede afgivne gas ikke ændrer tilstandsform fra gas til væske. Metoden kan ikke anbefales til gasser, som er klassificeret som "meget brandfarlig".
Genkondenseringstragt	Tragt, hvor spidsen af den kegleformede del er forlænget til en slange. Materialet skal være kemikalieresistent og skal kunne tåle temperaturer ned til ca. -80 °C. Tragten anvendes til at opsamle og bremse en jetstråle fra et hul fx i en beholder.
GHS	GHS (Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals). Den danske myndighed for mærkning af Kemiske stoffer og produkter er Miljøstyrelsen.
Giftig	Generel betegnelse for et stof, som er giftigt i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Betegnelsen er ikke nødvendigvis angivet for stoffer, som alene har fået klassificeringen i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning.
Glottisødem	Tilstand som giver alvorlige kvælningstilfælde på grund af opsvulmen af vævet omkring strubens stemmedannende del. Opsvulmen af vævet skyldes væskeansamling uden for cellerne i vævet.
Glukokortikoid	Lægemiddel med samme virkning som binyrebarkhormon.
Gnistfrit værktøj	Værktøj fremstillet af materiale, der ved brug ikke forårsager gnistdannelse.
Granulat	Betegnelse for er fast stof, der fremstår i gryn- eller kornform.
Grænseværdi	Udtrykker den maksimalt tilladte værdi for et stofs gennemsnitskoncentration i luften i løbet af en 8 timers arbejdsdag. Grænseværdien kan være suppleret med en angivelse af, at stoffet kan optages gennem hud. Grænseværdien kan endvidere være en loftværdi eller være tentativ. Selv om den tidsvægtede gennemsnitskoncentration ikke overstiger grænseværdien, må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter dog aldrig overskride 2 x grænseværdien. Grænseværdien er fastsat af Arbejdstilsynet. Omregningen fra ppm til mg/m³ er ved 25 °C og afrundet.